Søg
  • Louise Sparf

Pause og reflektion er nøglen til morgendagens arbejdsmarked

Nøglen til morgendagens arbejde er ikke, hvor mange timer vi arbejder, men hvordan vi skaber færre, mere givende timer. Det handler om, hvordan vi arbejder smartere, bedre og mere produktivt, og hvordan vi restituerer gennem søvn, refleksion og stilhed. Alligevel fylder tidsregistrering og antallet af timer uden egen værdi fortsat alt for meget.



5. januar 1914 forbløffede Henry Ford verden, da han afslørede, at Ford Motor Company ville fordoble sine medarbejdernes løn til fem dollar om dagen. Det var revolutionerede – og for datiden – en usædvanlig høj løn.


Fords drøm var, at masseproduktion kunne forsyne forbrugerne med alt, hvad de behøvede – og til lave priser. Og samtidig kunne arbejderne tjene nok til selv at kunne købe de varer, de producerede.

I dag bruges eksorbitante lønninger ofte som kompensation for et stressende arbejdsklima med lange arbejdsdage og hos virksomheder med en dårlig arbejdskultur

Fords tanker om masseproduktion og samlebåndsarbejdernes effektivitet styrede den 2. industrielle revolution, og selvom verden i mellemtiden har bevæget sig over i den 4. industrielle revolution med udgangspunkt i den accelererende eksponentielle teknologi, så er der elementer af fortiden, der hænger ved her 100 år senere.


Først og fremmest virksomheders vilje til at give en (ekstrem) høj løn for at kompensere for (vitale) mangler ved arbejdet.


I masseproduktionens storhedstid som hos Ford Motor Company var det for at kompensere for det ensformige og nedslidende samlebåndsarbejde, men i dag bruges eksorbitante lønninger ofte som kompensation for et stressende arbejdsklima med lange arbejdsdage og hos virksomheder med en dårlig arbejdskultur.


En god løn er der i sig selv ikke noget galt med. For alle ved, at det er medarbejdernes fortjeneste, når en virksomhed og et produkt bliver en succes.


Men du kan som virksomhedsejer ikke udelukkede købe vidensarbejdere for penge; eller rettere, det kan du godt, men du får bare ikke det bedste resultat og de gladeste medarbejdere gennem skyhøje lønninger og vilde bonusser.


Tværtimod fremavler belønningsmekanismerne et arbejdsmiljø, som fremmer suboptimering, jalousi og mistillid (kilde: psykologerne Tingleff og Lunding-Gregersen), og jeg vil vove den påstand, at det neddrosler effektiviteten og kreativiteten på den lange bane.


Eller sagt på en anden måde: Som ledelse får man det, man måler (citat fra professor Steen Hildebrandt).


Jeg havde en gang en arbejdskollega – vi kan jo kalde ham Preben. Preben yndede at sige højt: Du kan få fat i mig 24/7, uanset dag og nat eller om jeg holder ferie.


Det jeg hørte, når Preben sagde 24/7 var:  Preben føler sig så vigtig, at Preben ikke tør give slip og uddelegere. Det medarbejderne hørte var: Preben forventer også, at du er på 24/7. For Preben var succes og anerkendelse nemlig lig med antallet af arbejdstimer.


Hvad Preben formentlig ikke tænkte over er, at der er en omkostningstung og ødelæggende bagside af at arbejde døgnet rundt og være tilgængelig 24/7.


Kendte symptomer som stress og depression, men også apati og en manglende evne til at skabe nærvær, tillid og relationer (kilde: læge Imran Rashid).


jeg vil mene, at tiden i den grad er inde til et perspektivskift.


Vi skal gå fra ”Five dollar a day”-mentaliteten henimod “Færre givende timer om dagen”.

Hemmeligheden er nemlig, at det ikke handler om, hvor mange timer vi arbejder, men om hvordan vi bruger tiden.

Pauser er ikke en afvigelse fra præstationer. Pauser er en del af ydeevnen

Det handler om de rigtige timer, hvordan vi arbejder smartere, bedre og mere produktivt, og hvordan vi restituerer gennem søvn, refleksion og stilhed. Pauser er ikke en afvigelse fra præstationer.


Pauser er en del af ydeevnen, som motivationsteoretikeren Daniel Pink noterer sig og illustreret på en enkel og letforståelig måde af Liz and Mollie:



Serieiværksætteren Martin Thorborg fortæller om sin egen læring i podcasten Sunde Vaner: ”Hvad der ikke er spildt af timer på at arbejde natten lang på opgaver, som man lavede om dagen efter på 5 minutter.”


For toppræstation kræver overskud og restitution f.eks. i form af motion, søvn og meditation. Hjernen skal afkoble for at tænke nye veje om et problem. Det har elitesporten vidst i mange år, nu er det på tide at bringe den viden ind i vores virksomheder.


Arbejdsmarkedet må udvikle sig for at følge med tiden.


Vi skal være flere år på arbejdsmarkedet end tidligere, og derfor skal vi arbejde smartere.

Men de sidste 20 år har normeringstiden på 37 timer ikke ændret sig, selvom kompleksiteten i vores opgaver er intensiveret med eksponentiel teknologi og den omsiggribende digitalisering.


Vidensarbejdere laver ikke rutinearbejde og har derfor brug for at afkoble for at arbejde smartere og mere produktiv.


Så hvad kan du gøre?


Som arbejdsgiver:

  1. Eksperimenter med 4 dages arbejdsuge / 5 timers arbejdsdag

  2. Skrot dine uigennemsigtige individorienterede bonusmodeller

  3. Hold færre og mere effektive møder:

  4. Eksperimenter med stilhed

  5. Skab en grøn arbejdsplads, bogstaveligt talt. Der skal være grønne oaser med masser af planter. Det giver ilt og rum til restitution.


Som arbejdstager:

  1. Tjek din email, når du kommer på arbejde og først igen efter 3 timer. Det giver tid til fokusering (deep work)

  2. Telefon og computer skal væk fra møder

  3. Afsæt tid i din kalender til ”alene tid” især hvis du er introvert. Du kan kalde det refleksionstid, meditation eller blot frokostpause – de færreste arbejdspladser er desværre klar til at anerkende pausen som en væsentlig forudsætning for din ydeevne, hvorfor frokostpause er det mest oplagte sted at starte

  4. Brug tid i naturen. Naturen hjælper os med at slappe af og få indre ro. I naturen er vi udsat for færre stimuli, som har en beroligende effekt på vores overbelastede hjerner

  5. Sov!

  6. Eksperimenter med meditation

  7. Journaling (på dansk ”skriv dagbog”, men det kan virke fremmedartet at skulle skrive dagbog frem for blot at notere sine tanker ned i en notesbog)


Det essentielle er, at der er ikke er noget rigtigt eller forkert. Det er ikke et krav at meditere eller skrive, hvis det virker unaturligt for dig. Hvis det er kunstigt, bliver det et krav fremfor et fristed.

Måske de seneste ugers nedlukning af Danmark med karantæne og isolation til følge, har lært os vigtigheden af at skabe flere effektive og værdiskabende timer i stedet for at efterstræbe og belønne flest antal timer

Du skal derfor finde de små ændringer, der virker for dig – måske virker det at kigge ud i luften, løbe en tur, hoppe i havet, grine med kollegaerne.


Men du skal give dig selv plads til at afkoble, uden at det føles som et pres og uden at have dårlig samvittighed  (Kilde: Cal Newport,Gerorgetown University, forsker i arbejdet i en digital tidsalder).


Nøglen til morgendagens arbejde er med andre ord ikke, hvor mange timer vi arbejder, men hvordan vi bruger tiden.


Det handler om, hvordan vi arbejder smartere, bedre og mere produktivt, og hvordan vi restituerer gennem søvn, refleksion, stilhed – altså om hvordan vi skaber færre, men mere givende timer.


Måske de seneste ugers nedlukning af Danmark med karantæne og isolation til følge, har lært os vigtigheden af at skabe flere effektive og værdiskabende timer i stedet for at efterstræbe og belønne flest antal timer.


Bragt i POV // BUSINESS d. 21 april 2020

8 visninger
Lad os mødes til kaffe

Upwards

Ledelsesrådgivning v/ Louise Sparf

​Tel: 2989 0540

Mail: Louise@upwards.dk

CVR-nr: 41013788

  • LinkedIn Social Icon
  • Black Twitter Icon

© 2020